Netværket for sprognævnene i Norden
De nordiske sprognævn indgår i et netværk som disponerer over midler til en række fælles projekter. De primære kontaktpersoner for netværket er de nordiske sekretærer og lederne for de nordiske sprognævn. Du kan læse mere om igangværende netværksprojekter her på siden.
- Nordisk børneordbog på nettet
- Nordisk sprogforståelse og sprog i nye kommunikationsformer (NoSSinK)
- Det nordiske databaseharmoniseringsprojekt
- Nordisk sprogbarometer
- Språk i Norden
- Klarsprog i Norden
- ASTIN
- Tegnspråk i Norden
- Nordiske sprogmøder
Nordisk børneordbog på nettet
Nordisk børneordbog skal være en flersproglig internetordbog for børn i 10-12-års-alderen.
Ordbogen skal være gratis tilgængelig for alle og vil i første omgang omfatte dansk, norsk og svensk. Efterhånden vil brugerne også kunne søge i ordbogen på finsk, færøsk, islandsk, samisk og grønlandsk, men dette gælder kun selve søgefunktionen. Indholdet vil ikke blive oversat og dermed ikke være tilgængeligt på andet end de tre skandinaviske sprog. Brugerne kan få ordforklaringerne oplæst så de kan lytte til hvordan de lyder på de andre sprog. Således kan man på en enkel måde træne både læse- og lytteforståelse. Ordbogen vil desuden være tilgængelig som app til mobiltelefon.
Ordbogen skal primært støtte undervisningen i nabosprog i skolerne, men man kan også have glæde af den under rejser og i fritiden.
Ordbogen er finansieret af Netværket for Sprognævnene i Norden, Nordplus Sprog- og Kulturprogrammet, Nordisk Kulturfond, Nordisk Sprogkampagne, Dansk Sprognævn og Språkrådet i Norge og Sverige. Projektet har indgået et publiseringssamarbejde med Foreningerne Nordens Forbund, og ordbogen vil være tilgængelig via netstedet www.nordeniskolen.org fra efteråret 2012.
Foto: *clarity*
Nordisk sprogforståelse og sprog i nye kommunikationsformer (NoSSinK)
Mængden af standardiseret envejskommunikation var tidligere væsentlig større end mængden af tovejs- eller flervejskommunikation. Brugen af sociale medier og ny informationsteknologi har vendt op og ned på dette billede. Der produceres tekster som aldrig før af både amatører og professionelle gennem f.eks. sms, chat, Twitter, Facebook og online computerspil. Projektet har som mål at undersøge de konsekvenser denne udvikling har for de nordiske sprog.
I øjeblikket arbejdes der på en undersøgelse om det danske skriftsprog i de nye medier. Dette forskningsprojekt skal undersøge sms- og chatsprog hos yngre danskere.
Netværket er finansieret af Netværket for sprognævnene i Norden og Nordplus.

Foto: quinn.anya
Det nordiske svarbaseharmoniseringsprojekt
De nordiske sprognævn registrerer løbende svarene på sproglige spørgsmål fra deres brugere i interne databaser. Målet med dette projekt er at samle alle disse svar i en fælles nordisk svardatabase på nettet.
En del af databasen bliver offentligt tilgængelig på adressen nordsvar.org. På denne måde vil nordiske forskere, eksperter og undervisere i nabosprog kunne få nem adgang til den viden, som nu befinder sig i de nationale databaser.
I øjeblikket arbejdes der på en testversion af sitet, som vil muliggøre emnebaseret og tværsproglig søgning i det store materiale.
Udarbejdelsen af databasen finansieres af Netværket for sprognævnene i Norden. De enkelte nordiske sprognævn finansierer dog selv arbejdet med at lægge svar ind i basen.
Nordisk sprogbarometer
Der arbejdes på at udvikle en metode som kan gøre det lettere at monitorere udviklingen i den internordiske sprogforståelse og den nationale opfølgning på Deklaration om nordisk sprogpolitik fra 2006. Metoden skal tage udgangspunkt i de nationale sprogbarometre.
Projektet finansieres af Netværket for sprognævnene i Norden.

Foto: Image Editor
Språk i Norden
Språk i Norden er en årsbog der udgives af netværket for de nordiske sprogråd og sprognævn. I artiklerne behandles aktuelle sproglige emner, og et vigtigt udgangspunkt for årsskriftet er præsentationer og diskussioner på det årlige nordiske sprogmøde. Skriftet indeholder også en oversigt over nordiske publikationer om sprog og ordbøger i det pågældende år.
Oversigt over artikler i Språk i Norden 1970-2011, ordnet efter emne.
Oversigt over Språk i Norden-udgivelser (1970-2010).
Språk i Norden (1981-2007) kan bestilles hos Novus (skriv Språk i Norden i søgefeltet).
Språk i Norden (2008-2009) kan bestilles i boghandlen eller hos Dansk Sprognævn, e-mail til Ida Elisabeth Mørch.
Språk i Norden (2010-) kan bestilles i boghandlen eller hos Nordisk Sprogkoordination, e-mail til sprogkoord@dsn.dk.
Projektet finansieres af Netværket for sprognævnene i Norden.
Nordisk Sprogkoordination arbejder desuden på at gøre samtlige numre af Sprog i Norden tilgængelige på internettet. Læs mere om projektet.
Klarsprog i Norden
Ordet klarsprog bruges, især på svensk, som et modsætningsord til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Formålet med klarsprogsbestræbelser er at det offentlige skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde.
Klarsprogsarbejdet i regi af Netværket for sprognævnene i Norden har i øjeblikket især to fokusområder:
1. Klarsprogskonferencer
Siden 1998 har de nordiske sprognævn, henholdsvis deres respektive sekretariater eller nationale sprogrøgtsinstitutter, omtrent hvert andet år arrangeret en klarsprogkonference i et af de nordiske lande.
Sidste klarsprogskonference fokuserede på juridisk sprog i Norden og blev afholdt i Reykjavik, oktober 2011. I forlængelse af hver konference udgives en konferencerapport. Du kan læse de hidtidige konferencerapporter på siden publikationer fra klarsprogskonferencerne og se en oversigt over artikler fra klarsprogsrapporterne 1999-2009, ordnet efter emne.
Klarsprogskonferencen 2011 blev finansieret af Nordplus.
2. Strategi for det videre klarsprogsarbejde i Norden
Målet med projektet er at lægge en strategi for det fortsatte klarsprogsarbejde i regi af Netværket for sprognævnene i Norden.
Første del af projektet er at kortlægge forskningen i klarsprogsarbejde i Norden. Dette tema blev diskuteret på et klarsprogsseminar i København, maj 2012, og præsentationerne om forskningsstatus i Norden er tilgængelige her.
Anden del af projektet er at undersøge hvilke initiativer der bør tages på klarspråksområdet, hvornår og i hvilken rækkefølge tiltagene skal realiseres, og hvordan de skal søges finansieret.
Tegning: Camilla Bache Andersen


