Bilaterale fonde
Her kan du finde en oversigt over en række bilaterale fonde som særligt støtter samarbejde mellem to nordiske lande.
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
- Fonden yder støtte til samarbejdet og det kulturelle samvirke mellem Danmark og de øvrige nordiske lande. Både enkeltpersoner og organisationer kan søge om støtte.
- Dansk-Færøsk Kulturfond
- Fonden yder støtte til kulturformidling i bred forstand mellem Færøerne og Danmark, herunder også mellem Færøerne og Grønland.
- Dansk-Islandsk fond
- Fondens formål er at styrke den åndelige forbindelse mellem Danmark og Island, at fremme islandsk forskning og videnskab og at støtte islandske studerende.
- Dansk-islandsk samarbejde om støtte ved danskundervisning på Island
- Formålet med samarbejdsprojektet er for det første at støtte danskundervisningen på de islandske skoler med særligt henblik på at styrke elevernes mundtlige kompetence, for det andet at formidle dansk kultur inden for det islandske skolesystem og for det tredje at øge islændinges interesse for dansk sprogbrug og sprogforståelse.
- Dansk-svensk kulturfond
- Fondens formål er at fremme dansk-svenske kulturforbindelser og i det hele dansk-svensk venskab og forståelse.
- Fondet for Dansk-Islandsk Samarbejde
- Fondet for Dansk-Islandsk Samarbejde har til formål at bidrage til forståelse og samarbejde mellem Danmark og Island på kulturelle og andre områder.
- Fondet for Dansk-Norsk Samarbeid
- Et bilateralt fond der har til opgave at arbejde for øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Norge.
- Fondet for Dansk-Svensk samarbejde
- Har til formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Sverige på kulturelle og andre områder.
- Fællesfond mellem Nuuk, Reykjavík og Tórshavn
- Fondens formål er at styrke forståelsen og samarbejdet mellem politikere og borgere i Nuuk, Reykjavík og Tórshavn ved at bevilge økonomisk støtte til aktiviteter af fx kulturel, undervisningsmæssig eller sportslig karakter.
- Gæstebesøg ved Villa Bergshyddan i Stockholm
- Villa Bergshyddan i Stockholm tilbydes som gæstebolig. Boligen, der indeholder 3 rum og køkken i et renoveret 1700-talshus, stilles til rådighed for skabende kulturarbejdere fra de andre nordiske hovedstæder.
- Kulturfonden Danmark - Grønland
- Formålet med fonden er bl.a. at støtte grønlandske sociale og videnskabelige projekter og at fremme samkvemmet mellem Grønland og Danmark.
- Kulturfonden for Danmark og Finland
- Formålet med fonden er at fremme det gensidige samarbejde mellem Finland og Danmark, samt at øge det gensidige kendskab til landenes kultur- og samfundsliv.
- Kulturfonden for Sverige og Finland
- Kulturfonden for Sverige og Finland har til formål at fremme de kulturelle forbindelser mellem de to lande.
- Kulturfonden Island - Finland
- Formålet er at fremme det gensidige samarbejde mellem Finland og Island, samt at øge det gensidige kendskab til landenes kultur- og samfundsliv.
- Letterstedtska föreningen
- Formålet med fonden er at støtte fællesskabet mellem de nordiske lande.
- Nordisk kultursamarbejde mellem hovedstæderne
- Formålet med fonden er at sprede interessen for og viden om kulturen i de nordiske hovedstæder.
- Norsk-finsk kulturfond
- Norsk-finsk kulturfond har til formål at fremme forståelse og kulturforbindelser mellem de to lande ved at yde støtte til virksomheder og initiativer som bidrager til større viden om og øget kontakt mellem de to folks kultur-, samfunds- og erhvervsliv.
- Norsk-islandsk kultursamarbeid
- Formålet med fonden er at fremme norsk-islandsk kultursamarbejde.
- Stiftelsen Clara Lachmanns Fond
- Fonden støtter fx kongresser, møder, kursusvirksomhed, studierejser og publikationer der kan bidrage til den skandinaviske følelse af samhørighed.
- Stiftelsen Svensk - danska kulturfonden
- Fondens formål er gennem stipendier og anden støtte at fremme svensk-dansk kulturelt samarbejde.
