Du er her: Forside Nyheder Rap It Up! søger talenter til 2011

Rap It Up! søger talenter til 2011

"Rapper du på et af de nordiske sprog? Kan du lide at battle på sprøde tekster? Amatør, halvprof eller hiphopguru. Har du, hvad der skal til?"

 
Sådan lyder indbydelsen til unge rappere i Norden om at deltage i en rapkonkurrence om at skrive, indspille og uploade en musikvideo der er max 3 minutter lang. Deltagerne skal være mellem 14 og 22 år.
 
1000 euro på højkant
Foruden æren og titlen konkurreres der om 1000 euro og en indspilning i et professionelt pladestudie, samt udgivelse gennem blandt andet iTunes.

Konkurrencen bliver dækket på nordisk niveau i 5 lande. Alle finalister mødes til den store finale i Stockholm d. 30. september 2011. Juryen består bl.a. af radioprofilen Ametist Azordegan og rapperne Johan ”Organismen” Hellqvist (Sverige), Per Vers (Danmark) og Redrama (Finland).
 
Udvalgte sange fra konkurrencen vil indgå i et netbaseret, nordisk sprogprojekt for skoler i 2011-2012.
 
Musik og nabosprog
- Set fra Nordisk Sprogkoordinations side er det et meget spændende og også ganske anderledes sprog- og musikprojekt. I Norden er vi jo faktisk rigtig glade for hinandens musikere og sangere, og vi synger hjertens gerne med på et nabosprog – men har sjovt nok sværere ved at skulle tale på selvsamme nabosprog. Så via musikken får vi faktisk kendskab både til hinandens ord og melodien i hinandens sprog og udtaler, og dét synes jeg er vældig interessant. Så det bliver spændende at se og høre de forhåbentlig mange konkurrencebidrag, siger Bodil Aurstad fra Nordisk Sprogkorrdination. 

Links
http://rapitup.org/
http://www.kingsizemagazine.se/News.aspx?ArtNo=20399
Handlinger tilknyttet webside
Abonnér på vores nyhedsbrev
Nyhedsbrev
(påkrævet)
 
Mine værktøjer